A Travellerspoint blog

Kalbarri

Et paradis

sunny 28 °C

Så er vi nået til Kalbarri. Det var meningen at vi skulle have 2 overnatninger her inden vi drager syd på. Men det er ikke tid nok så vi bliver her i 3 dage. Red Bluff, Rainbow Jungle, Kalbarri National park, River cruise m.m. Der er rigtig meget at tage sig til her - Der er også golf!!!

Vi er startet i Kalbarri National park, men har valgt ikke at køre helt ind med camperen da vejnettet i parken er mest til 4 hjulstræk, men lidt fik vi da set.

Hpim0514_small.jpg
Hpim0621_small.jpg

En tur i Rainbow Jungle er det også blevet til. Det var en oplevelse af de helt store.

Hpim0601_small.jpg

Billledet er taget fra et "whale spotting" tårn i parken.

Vi regner med at fortsætte i morgen mod Hyden og derefter til Albany.

En lille hilsen til familien Flemmer, som nok er i Broome nu. Velkommen til WA. Her er rigtigt dejligt. Vi er på vej syd over til Albany og forventer at være tilbage i Perth fra den 2. til den 8. december så vi løber nok ikke på hinanden. øv øv - Det kunne da være sjovt. Hvis I kommer til Kalbarri, så besøg "Finleys B.B.Q." Det er et rigtigt godt sted at spise og, skal vi sige, lidt anderledes. Husk selv at medbringe drikkevare. Fortsat god tur syd på.

Tak til Bill for opklaringen af dyret Dugong. Det er er søko.....!

Posted by pullich 05:43 Archived in Australia Tagged family_travel Comments (2)

Monkey Mia

Tidligt op

sunny 36 °C

Delfiner må være ”A-dyr”. Vi skal tidligt op for at se dem, og vi må ikke være i vandet når de kommer ind til bredden fordi én af delfinerne er med kalv. På vej ned til stranden, bliver vi mødt af et par pelikaner, der også skal se med.

Hpim0385_small.jpg

Efter en kortere ventetid (udfyldt af lidt teori) kommer de første delfiner pludselig til syne og vi er heldige at moderen med kalven også er til stede. Nogle af medarbejderne har lidt fisk med og nogle af tilskuerne er med til at fodre. Heriblandt Sofie.

Hpim0386_small.jpg
Hpim0402_small.jpg

Senere på dagen pakker vi bilen og kører 30 km. sydpå til Ocean Park for bl.a. at se på hajer. Her er bare varmt. Der findes et større udpluk af de dyr der findes i ”Shark Bay” og det er ikke så lidt.

Hvad med denne fætter:

Hpim0437_small.jpg

Eller hvad med Hr. og Fru. ”Handsome” som de kaldes af medarbejderne I Ocean Park.

Hpim0425_small.jpg

Efter denne oplevelse, kører vi tilbage til Monkey Mia for at snorkle. Det kunne jo være at vi kunne finde nogle af de dyr vi lige har set. Dog med undtagelse af tiger hajen. Den må gerne blive væk. Selv Jeanett er ude at snorkle.

Hpim0443_small.jpg

I dag fredag, ”sumper” vi lidt, dvs. Jeanett vasker tøj, mens vi andre ”sumper”. Vi skal ud at sejle ved middagstid for at se på flere dyr. Der skulle være mulighed for at se hajer, skildpadder, rokker, delfiner og ”dugong” som vi ikke rigtig ved hvad hedder på dansk. Er der nogen derhjemme der kender navnet på dette dyr?

En god, men varm tur…!

Hpim0490_small.jpg
Hpim0498_small.jpg

Dagen afsluttes med en tur i pool’en.

Posted by pullich 03:47 Archived in Australia Tagged family_travel Comments (1)

Nord på

Det indiske ocean

sunny 34 °C

Efter nogle dages afklimatisering i Perth, er vi nu på vej nordpå til Monkey Mia. Vi forsøger at følge kysten så vidt det er muligt men det er ikke alle veje der er lige fremkommelige i en autocamper. Vel ude af Perth, drejer vi fra mod kysten og "Two Rock" og det vare ikke længe før det Indiske Ocean viser sig da vi når Yanchep Lagoon. Her er vi nød til at holde og prøve vandet.

Hpim0305_small.jpg

Efter en hurtig svømmetur, fortsætter vi igen mod nord og håber at kunne nå Kalbarri, men det viser sig hurtigt vi ikke kan nå derop i dag. Vi vælger at gøre ophold i Geraldton, ca. 170 km. syd for Kalbarri. Vi bliver her et par dage for at ordne lidt vasketøj og selvfølgelig bade for her er fede bølger.

Hpim0335_small.jpg

Vi forlader Geraldton den 13. november og kører det sidste stykke vej til Monkey Mia (470 km.). Vi kører ind i en gammel fiskerby (det ligner det) Denham og handler lidt, hvorefter vi fortsætter de sidste 25 km. ud til Monkey Mia. Men her kan vi ikke få en plads med strøm før i morgen, så vi kører tilbage til Denham og finder en ”Caravan Park” med strøm og bliver der for natten.

Hpim0368_small.jpg

Da vi nu alleigevel er i Denham, checker vi byen ud. Vi formår at lokke ungerne ind på ”Shark Bay Discovery centre” som er et museum. Der går hele 45 sek. uden brok, men så er det også slut, men det er faktisk ganske interessant !!!!!

Efter vores tur på museum, køber vi en australsk specialitet, nemlig ”beef pie”. Der er en hel del variationer at vælge imellem, så vi snupper lidt forskelligt. Det er ikke sidste gang at vi køber ”Beef pies”. Selv ungerne kan lide dem.

Senere på dagen, forsøger vi igen at checke ind på Monkey Mia Dolphin Resort” og denne gang går det efter planen.

Posted by pullich 03:17 Archived in Australia Tagged family_travel Comments (1)

En varm dag i Perth

Down town Perth

sunny 29 °C

Trods varmen, valgte vi at tage bussen ind til Perth city. En tur på ca. 35 min. i en larmende bus. Vi hoppende af nede på havnen og gik op til Kings Park. Ungerne var ikke helt tilfredse med stigningen op til Kings Park men det gik. Og hvilken udsigt!

Hpim0267_small.jpg

Lidt friske jordbær og efterhånden halvvarmt vand blev det også til inden turen tilbage til Perth (i bus denne gang).
Hpim0275_small.jpg

Nu vil det gøre godt med nogle mad. Hvad med lidt "meat pie"? men nej - Donner kebab og KFC "here we come"! Ungerne er i flertal. Godt mætte, gik vi gennem en af de mange gågader (shopping) for at finde et par solbriller - Dem er der mange af, hvis man vil have Rayban, D&G m.m. men det vil vi ikke!

Så blev det tid til at vende næsen hjem, så vi hoppede på en af de blå gratisbusser ned til havnen og derfra tilbage til campingpladsen. Så er der lige tid til en tur i vandet.
Hpim0295_small.jpg

I morgen holder vi pool-dag da temperaturen forventes godt over de 30 grader. Søndag kører vi nord på mod Monkey Mia og forventer at overnatte omkring Kalbarri.

Posted by pullich 14:00 Archived in Australia Tagged family_travel Comments (2)

Første dag i WA

G'day mate!

sunny 31 °C

Mmmmm - Dejligt varmt! Vi fik vores mobilehome og fandt BIG4 campingpladsen. Ind med os, men en lille mand kommer gående mod os. Det ser ud som om han vil noget! "G'day mate - Har I noget imod at deltage på vores billeder til den næste reklame og hjemmeside?" Øøh - det kan vi da godt. Mobilehomet baglæns ind og om bag en minibus. Klik, klik. Det var det!

Vores internet booking var o.k. så alt var klart. Her er vi på vores plads.
Hpim0233_small.jpg

Vi havde lige pakket ud og sad og forsøgte at forklare ungerne at vi lige skulle "lande" inden vi hopper i poolen. Hvor naiv kan man dog være? Så dukkede ejeren pludselig op og spurgte om ikke ungerne kunne komme over i pool området og medvirke på endnu nogle billeder og så var den diskussion li'som afsluttet - Vi ville få noget rødvin! Ungerne laver arbejdet og vi får belønningen - fair deal, så af sted med dem..! Det bliver spændende at se hvor mange af billederne der bliver brugt.

Posted by pullich 06:31 Archived in Australia Tagged family_travel Comments (1)

(Entries 6 - 10 of 12) « Page 1 [2] 3 »