A Travellerspoint blog

Via Cape Leeuwin til Busselton

Nogle travle dage

sunny 26 °C

Trods vejret, er der en del at se på i Albany. Vi lagde ud med en tur til nogle klipper. The Gap og Natural bridge ligger i et fantastisk flot naturområde, lidt barskt.

Hpim0808_small.jpg

Dernæst fortsatte vi til en gammel hvalfangerstation. Det var rigtigt spændende at se en af de gamle hvalfangerskibe og selve stationen. Skibet har haft en dansk 1. styrmand og senere skipper ved navn Axel Christensen. I nogle af de gamle siloer, var der indrettet nogle mini biografer som viste forskellige film. Den bedste var nok en 3D film om hvaler.

Hpim0820_small.jpg
Hpim0847_small.jpg

I de gamle haller, kan man se skeletter fra forskellige hvaler.

Hpim0852_small.jpg

Vi forlod Albany den 25/11 for at køre til Peaceful bay. Vi kørte forbi Princess Royal Harbor, hvor Sun Princess havde lagt til kaj. Dette skib er det største krydstogtskib, der sejler ved Australien.

På vej til Elefantstenene kørte vi gennem Denmark!

Hpim0872_small.jpg

Efter en lille vandring så vi elefantstenene og Greens pool, hvor der blev badet i det sydlige ocean for sidste gang. Vandet var stadig koldt. Herefter gik turen til Dinosaur World, som er en kombination af tre forskellige parker, dinosaur world, reptile park og bird park. Nicolai, Sofie og Jeanett fik lov til at holde en slange. Nicolai havde sagt, på vej ind, at han ikke kunne lide slanger, så han fik vist overskreget en grænse.

Hpim0915_small.jpg
Hpim0920_small.jpg

Det var godt at der ikke var plads i bilen til flere, for så havde Jeanett taget sin nye ven Oscar med hjem.

Hpim0930_small.jpg

Vi havde set kænguruer i Kalbarri men her kom vi lidt tættere på.

Hpim0937_small.jpg

Efter denne oplevelse, var vi mættede for i dag, så vi valgte at køre til Peaceful Bay for at overnatte. Og Peaceful, det var der. Der var absolut ”nada” at foretage sig. Ikke engang en legeplads til ungerne, så vi lejede en DVD i den eneste butik/benzinstation/campingpladskontor der var i nærheden.

Næste morgen startet vi med lidt morgensang for Magnus fyldte 5 år, han var ikke mange sekunder om at vågen for han var godt klar over at der var gaver i vente – og hvad mon vi havde fundet på……. Lynet McQuine og Bumle vakte glæde men MP3 afspilleren fra mor og far var nok det bedste.

Hpim1026_small.jpg

Vi fik hurtigt lagt noget musik på og så var vi klar til at køre mod Margaret River. På turen skulle vi lige forbi Valley of the Gigants for at prøve Tree top walking.

Hpim0968_small1.jpg

Og Leeuwin Light house må vi også se. Vi var der 5 minutter i lukketid og slap for at betale for indgangen. Fyret er placeret på det sydvesligste punkt på fastlandet hvor det sydlige ocean og det indiske ocean mødes. Lidt lige som på Skagen (bare en anelse større). Det var et fascinerende syn.

Hpim1015_small.jpg
Hpim1019_small.jpg

Efter lidt hurtige indkøb gik det nord over til Margaret River. Denne gang brugte vi ikke en BIG4 campingplads men det kom vi til at fortryde, fordi her var fyldt med larmende unge mennesker og mindre lastbiler der kørte rundt på pladsen, som var under ombygning.

Vi havde fået booket 2 nætter på denne plads men valgte kun at blive der 1 nat.

Den 27. november får ungerne os overtalt til at køre til Busselton for de har set at der er en campingplads med hoppepude og det må bare prøves. Efter et besøg i en af de mange grotter der findes her gik turen så til Busselton. Desværre var alt optaget så vi måtte finde en anden campingplads. Heldigvis var der endnu en BIG4 lige om hjørnet så den snuppede vi.

Hpim1028_small.jpg
Hpim1044_small.jpg
Prøv om I kan se trappen nederst i højre side. Det giver en fornemmelse af størrelsen på grotten.

Vi er nu i Busselton og slapper af. I morgen skal nogle af os ud at ride og så skal vi slappe af igen.
I overmorgen køre vi nok til Fremantle og bliver her til vi skal flyve til Sydney (9 december). Der er desværre ikke internet på campingpladsen så det kan være at der ikke kommer flere indlæg før Sydney.

Posted by pullich 06:49 Archived in Australia Tagged family_travel

Email this entryFacebookStumbleUpon

Table of contents

Be the first to comment on this entry.

This blog requires you to be a logged in member of Travellerspoint to place comments.

Enter your Travellerspoint login details below

( What's this? )

If you aren't a member of Travellerspoint yet, you can join for free.

Join Travellerspoint