A Travellerspoint blog

Sydkysten

Til Albany via Esperance

overcast 18 °C

Nu er vi kommet til Albany men det gik ikke helt som planlagt. Fra Kalbarri kørte vi til en lille by uden for Northham for at overnatte. Næste dag ville vi fortsætte mod det oprindelige mål, nemlig Hyden. MEN nu startede problemerne. Magnus havde smerter i højre ben da han vågnede og kunne ikke gå eller støtte på benet. En hurtig diagnose; han har ligget på benet som nu sover. Vi afventer lige og ser hvad der sker og fortsatte til Hyden. Magnus havde stadig smerter og måtte bæres rundt!

Hpim0687_small.jpg

Derfor valgte vi kun at se Wave rock og fortsætte videre syd på samme dag. Her kunne vi nok finde et hospital og ganske rigtigt, da vi nåede Raventhorpe fandt vi et hospital med ”Emergency” funktion og ind med Magnus. Klokken var nu 18:00. Raventhorpe hospital er så ikke bemandet med læger efter kl. 17.00 og sygeplejersken sendte os til Esperance. Det er lige 200 km. den forkerte vej!!!!! Men drengen havde stadig ondt, så af sted det gik. 2 timer og 15 minutter senere i Esperance skulle vi finde en campingplads men de lukkede kl. 20:00 og klokken var nu 20:15. Det lykkes dog at finde en plads med ”Late check-in” men vi kunne ikke forlade pladsen igen for så blev den overdraget til en anden. Hvordan kommer man så til hospitalet? ”Magnus, hvordan har du det?”, ”Jeg har det godt når jeg ligger ned”. ”Vi bliver her og kører til hospitalet næste dag”.


Næste morgen (torsdag) checker vi ud og checker ind på den oprindelige campingplads som er beliggende nærmere hospitalet. Mens der pakkes ud, er Magnus gået over på legepladsen og står på toppen af rutschebanen?????? Vi bliver lige en dags tid her uden at foretage os noget og ser hvordan Magnus har det. Vi er kun 10 minutter fra hospitalet. Dagen går med lidt indkøb, leg og afslapning.

Hpim0710_small.jpg

Aftensmaden skal indtages nede i byen på en café. Magnus forsøger at overbevise os om at en stor is med banan ”topping” vil helbrede benet helt. Det er da et forsøg vær, men da der skal betales, virker Visa kortet ikke. Det er prøvet før, så Jan løber (ja, den er go’ nok, han løber) over til en bank og hæver nogle kontanter. Men ak, Visa kortet virker stadig ikke, men heldigvis er der telefondækning i Esperance så et hurtigt opkald til banken skulle nok kunne fikse det problem. Dækning er måske så meget sagt, først 3. gang er der nogenlunde forbindelse og banken kaster sig straks over sagen.
I mellemtiden er Nicolai løbet tilbage til campingpladsen, på bare tæer, for at hente Jeanett’s Visa kort. 2 x 1500 meter spurt sætter ham midlertidigt ud af spillet og må ned at ligge et øjeblik. Kortet virker.

Fredag morgen ser det faktisk ud til at Magnus kan gå, men han halter lidt. Vi fortsætter vores oprindelig plan og pakker sammen for at køre mod Albany. Men inden vi forlader Esperance, skal vi lige se Ocean World.

Hpim0743_small.jpg

Læg mærke til temperaturen. Det er rigtigt koldt hernede. Da vi kørte fra Esperance var temperaturen 36 grader og da vi landede i Albany var den kun 18. Uha, det er koldt.

Posted by pullich 06:35 Archived in Australia Tagged family_travel

Email this entryFacebookStumbleUpon

Table of contents

Be the first to comment on this entry.

This blog requires you to be a logged in member of Travellerspoint to place comments.

Enter your Travellerspoint login details below

( What's this? )

If you aren't a member of Travellerspoint yet, you can join for free.

Join Travellerspoint